Med en pædagogisk baggrund er vi specialister i at skabe trivsel

Pædagogik associeres oftest med opdragelse og uddannelse af børn og unge, og det er da også heri pædagogikken tager sit afsæt i 19. århundrede, da filosofien og sociologien for alvor begynder at beskæftige sig med pædagogik. Netop sociologien har dog til hensigt at undersøge noget mere generelt om sociale mønstre, institutioner og interaktioner, som er gældende, lige meget om du er barn eller voksen. Dermed kan man sige pædagogik, som trækker både på psykologien og sociologien, handler om at ville noget med andre, og det pædagoger vil, er at skabe bedst mulig rum og mulighed for trivsel.